For når alt kommer til alt, er det netop disse billeder, I fremover vil mindes jeres store dag med. Derfor er det vigtigt, at billederne ikke bare er smukke – de skal også fange alle de følelser og øjeblikke, der gør jeres bryllup helt unikt.
De fleste bryllupper fotograferes af Ann. Ann har en helt særlig evne til at få par til at føle sig trygge foran kameraet. Hun arbejder diskret og nærværende, så I kan slappe af og nyde dagen, mens hun fanger de smukke, autentiske øjeblikke. Vi ved, hvor vigtig dagen er, og derfor tager vi os tid til at lære jer at kende på forhånd. Ann lytter til jeres ønsker og hjælper med at finde frem til den plan for fotograferingen, der passer allerbedst til jer".
Når jeg fotografere bryllupper, handler det for mig om meget mere end bare billeder. Jeg ser mig selv som en gæst i jeres kærligheds bobbel, der blander mig ind i selskabet og fanger de små, ægte øjeblikke – uden at forstyrre. Samtidig er jeg der også som en støtte, næsten som en halv wedding planner. Vi starter altid med en uforpligtende samtale, hvor vi mærker efter, om kemien er der. Her kan vi tale programmet igennem og se, hvordan det hele bedst kan hænge sammen. Skal der flyttes lidt på kagen for at få tid til portrætter? Eller ændres en detalje i forløbet, så dagen føles mere rolig? Det er den slags, jeg hjælper med at få på plads. På selve dagen er jeg ikke kun fotograf. Jeg har hjulpet med alt fra at rette en brudebuket, tørre borde af til receptionen, da den pludselig måtte flyttes indendørs, til at finde løsninger, når noget uventet sker. Jeg tror på, at det er de små ekstra ting, der gør, at I kan slippe bekymringerne og bare nyde dagen. Regnen kan vi ikke styre, men vi kan styre, hvordan vi håndterer den. For mig gør det ingen forskel, om fotograferingen tager tre eller fem timer – jeg er med jer hele vejen, til vi har fanget de øjeblikke, der betyder mest. Det er jeres garanti for, at I kan slappe af og stole på, at billederne bliver, som de skal. Hos mig får I altså ikke bare en fotograf, men en tryghed i, at dagen bliver foreviget med både nærvær, fleksibilitet og en hjælpende hånd, når det er nødvendigt.
Når man planlægger sin bryllupsdag, kan tankerne hurtigt blive fyldt med “hvad nu hvis…”. Hvad nu hvis vejret driller, og billederne ikke bliver, som I håbede? Hvad nu hvis billederne bliver for opstillede. Hvad nu hvis tidsplanen glipper, eller fotografen tager fokus fra jer og gæsterne? Og hvad nu hvis kemien mellem jer og fotografen ikke passer? Alt det behøver I ikke bekymre jer om med mig. Jeg arbejder stille og roligt ved jeres side – som en flue på væggen – og fanger de øjeblikke, I ikke engang selv tænker over. Jeg guider jer, når det er nødvendigt, uden at tage over, og sørger for, at billederne bliver naturlige, levende og helt jer. Vi taler altid sammen inden dagen, så jeg ved præcis, hvad der er vigtigt for jer, og på dagen holder jeg styr på små detaljer og uventede situationer, så I kan slappe af og være til stede i hvert eneste øjeblik. Med mig som fotograf får I ikke kun billeder – I får tryghed, nærvær og en partner, der gør alt for, at jeres dag bliver lige så magisk, som I har drømt om.
De mest populære datoer bliver hurtigt fyldt op – især i sommerhalvåret. For at være sikker på, at vi kan være med på netop jeres dag, anbefaler vi at booke fotografen i god tid. På den måde kan vi i ro og mag lære jer at kende, planlægge detaljerne.
Vores første møde er nærmest som at have en mini-wedding planner ved hånden. Vi taler om jeres dag, deler idéer og giver gode råd – alt fra kjoler, locations, blomster og styling til små tips, I måske ikke havde tænkt på. Målet er at I føler jer trygge, inspirerede og klar til at planlægge resten af brylluppet uden stress.
For at sikre jeres dato betaler I en forudbetaling på 2.000 kr., som selvfølgelig bliver trukket fra det endelige beløb. Den pakke, I vælger, kan I altid tilpasse, og ændringer er altid mulige – så I kan finde den løsning, der passer bedst til jer. Den samlede pakke betales inden bryllupsdagen, og I har mulighed for at betale i rater, hvis det passer jer bedre. På den måde er alt trygt og fleksibelt, så I kan fokusere på at glæde jer til dagen.
Vi taler om jeres stil, drømme for location og de billeder, I gerne vil have. Jeg besøger stedet flere gange, så vi finder de flotteste opstillinger og planlægger den bedste rute. På den måde kan fotograferingen klares på kortere tid, og i har mere tid med jeres gæsterne.
Når dagen endelig er her, er jeg klar til fingerspidserne. Jeg møder op med nystrøget kjole og fuld fokus på jer – klar til at fange de små og store øjeblikke, mens jeg diskret glider ind i festens stemning. Jeg tænker på alle de små detaljer, fra lidt koldt at drikke til bruden i kirken, eller til jer på location, til alt det, der gør dagen lidt nemmere for jer. Mit mål er, at I kan nyde jeres dag fuldt ud, mens jeg sørger for, at minderne bliver foreviget med nærvær, ro og kærlighed.
Efter dagen arbejder jeg med alle jeres billeder med ro og kærlighed, så hver detalje bliver set og hvert øjeblik bliver foreviget. Mit fokus er på håndværket – på at skabe billeder, der virkelig fortæller jeres historie og fanger stemningen fra dagen, så I kan nyde dem igen og igen.




"Vi havde Ann til at fotografere til vores overraskelses bryllup. Helt fra første møde var det top professionelt og man følte sig i trygge hænder. Hun ramte præcis det vi ønskede og billederne er blevet fantastiske. Kæmpe ros og de bedste anbefalinger herfra. Vi kommer helt sikkert til at bruge Ann igen".
25 smukt redigeret digitale billeder i fuld opløsning. Bryllupsportrætter og stemningsbilleder af jer på udvalgt location.
Ingen minimum af billeder. Dækning af jeres bryllup fra 30 min før vielsen, portrætter på udvalgt location, samt 1 time ved receptionen, hvor vi fanger alle de hyggelige stemningsbilleder af jeres gæster og jer der skærer kagen. Fra kirken og receptionen får I alle de billeder, der virkelig fanger øjeblikkene – ingen minimum, bare de øjeblikke, I vil huske.
Alt inkluderet - inden begræsning på digitale filer. Dækning af hele jeres bryllup fra 30 min før vielsen, portrætter på location og reception – inkl. spontane familiebilleder og parbilleder – frem til midnat. Fra kirken, receptionen og festen får I alle de billeder, der virkelig fanger øjeblikkene – ingen minimum, bare de øjeblikke, I vil huske.
ÅBNINGSTIDER
Man-Tor 09.30 – 17.30
Fre 09.30 – 18.00
Lør 09.30-14.00